Priser og FAQ

Individuel terapi

á ca. 60 minutters varighed

800 kr.-

Familierådgivning

á ca. 60 minutters varighed

800 kr.-

Parterapi / partjek

á ca. 90 minutters varighed

1000 kr.-

Familieterapi / familietjek

á ca. 90 minutters varighed

1000 kr.-

Afbudsregler

Afbud bedes ske så hurtig som muligt, via mail, telefonisk eller sms. Ved afbud senere end 24 timer før aftalt tid, opkræves fuld betaling.

Betaling

Betaling kan ske kontant, med mobilepay eller ved bank overførsel.

Mor til teenager

Anbefaler alle forældre et forløb hos Mai med deres teenagere. Det styrker forståelse, kommunikation, relation imellem barn/ung og forældre. Også selvom relationen allerede er god. Ny indsigt i din teenager fås, samt redskaber, bare ved at observere hvordan Mai stiller spørgsmål og arbejder. Min teenager har fået så meget forståelse for sig selv og egne mønstre og flyttet sig milevidt. Anbefales til alle familier. 5 stjerner herfra.

Par med sammenbragte børn

Mange tak for nogle gode og brugbare samtaler. Vi er meget taknemmelige og synes du har været rigtig behagelig at snakke med. Lyttende og et venligt væsen.

Par med små børn

Vi startede i parterapi hos Mai, fordi vi var dårlige til at kommunikere med hinanden, og det skabte mange skænderier og dårlig stemning i vores forhold. Mai hjalp os med at finde nogle måder at kommunikere på en mere positiv måde, der tilgodeser hinandens behov og den måde vi hver især kommunikerer på. Der blev taget godt hånd om os begge, og der har været fokus på hver vores behov, og Mai er rigtig god til at se tingene fra vores forskellige perspektiver, og har hjulpet os til bedre at forstå hinandens behov. Skulle der igen opstå behov for parterapi eller anden form for terapi for os, vil vi helt klart kontakte Mai igen.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Du er ikke alene om at have spørgsmål. Herunder kan du læse mere om nogle af de spørgsmål, som jeg ofte støder på.

Svaret er som udgangspunkt - ja. Hvis noget er udfordrende i en familie, og der fx er sygdom, konflikter eller negative stemninger, så registreres det af alle i familien. Uanset om alle er direkte involveret. Alle forældre ønsker at beskytte deres børn, og det kan derfor blive misforståede hensyn, hvis man ikke taler med alle sine børn om det svære eller konfliktfyldte i en familie. Min erfaring er, at når børn mærker, at der er voksne, der tager ansvaret for det som sker eller opstår i familien, så bliver der større grad af tryghed for børn, og børnene sættes fri til at være børn. Ved at vælge at gå i familieterapi eller vælge et familietjek, så kan det være forløsende for børn, og de kan nemmere selv få udtrykt de tanker og følelser, som de bærer på. Og som de måske ikke ellers får udtrykt, for at beskytte familien. Omfanget af børns deltagelse vil vi drøfte sammen. Der kan dog være særlige emner, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at børn er med i samtalen, fx ift. forældres utroskab eller barndomstraumer.

Min klinik ligger på en blind villavej 7 km syd for Ribe. Der er parkering lige ved huset. Det er muligt at tage bus fra Ribe til Egebæk/Hviding. Det er også muligt at komme til Hviding med tog, og der er ca. 2 km fra stationen til klinikken.

Nej, samtaler hos mig kræver ingen fast forberedelse og foregår ikke efter nogen skabelon. Jeg oplever af og til, at mennesker kommer i min klinik, og er i tvivl om, hvordan de skal starte op på deres fortælling om det, som er svært eller udfordrende. Sammen finder vi ud af, hvad der er vigtigst eller mest presserende at starte ud med. Nogle ved måske mere præcist, hvad de ønsker at tale om, og så tager vi udgangspunkt i det.

Jeg tager mod betaling kontant, via MobilePay eller ved straks bankoverførsel. Betaling sker efter hver samtale eller efter aftale.

Det kan nogle gange være svært at vide, hvor det er bedst at starte, hvis flere ting i livet roder sammen. Nogle udfordringer kan være bedst hjulpet med individuelle samtaler, andre udfordringer vil være bedst at tage fat på i par- eller familieterapi. Der findes ikke et klart svar. Jeg vil foreslå, at vi sammen tager en kort telefonisk snak og får talt om, hvad der vil være det bedste for dig. Min erfaring er, at det kan tage toppen af evt. usikkerhed at få talt kort sammen telefonisk inden første terapisamtale. Det kan også være her, jeg fx vejleder dig i hvordan, du bedst præsenterer familieterapi for dine børn. Eller vi taler om, hvordan du forholder dig, hvis din ægtefælle/samlever ikke ønsker at deltage i parterapi.

Som udgangspunkt foretrækker jeg at samtaleterapi foregår med fysisk fremmøde, da det er nemmere at oparbejde en tryg relation og fornemme det, som sker under samtalen, når samtalen er ved fysisk fremmøde. Der kan dog altid være situationer eller behov, hvor virtuelle samtaler vil være en bedre løsning. Det kan handle om transportudfordringer eller menneskelige behov, hvor virtuelle samtaler er at foretrække. Den direkte kontakt ved fysisk fremmøde kan for nogle mennesker føles overvældende. Min klinik ligger tæt på skov og Vadehavet, så en gåtur i naturen, som ramme for samtaleterapi er også en mulighed. Du er altid velkommen til at kontakte mig og lad os drøfte, hvad der er muligt eller vil fungere bedst for dig.

Det er ikke muligt at få offentligt tilskud til psykoterapi. Hvis du har en henvisning fra din læge, kan du få offentligt tilskud til behandling hos en psykolog med ydernummer. Har du en privat sundhedsforsikring, vil jeg anbefale dig at undersøge, hvorvidt dit forsikringsselskab giver tilskud til psykoterapi, når du oplyser, at du har et specifikt ønske om behandling hos mig.